I 2022 gennemførte Dyrlægeforeningen i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en trivselsundersøgelse med fokus på klinisk praksis. Til stor tilfredshed tegnede undersøgelsen et generelt godt billede af arbejdsmiljøet på tværs af faggrupper, stillingsbetegnelser, fagområder og klinikstørrelse.
Undersøgelsen viser blandt andet, at ansatte og ledere finder stor mening med arbejdet, hvilket måles på, hvorvidt medarbejderne oplever, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde, interessante, inspirerende og bidrager til motivation, arbejdsglæde og selvtillid.
Undersøgelsen viser også, at der er områder, der kræver opmærksomhed.
Nogle oplever mere stress, konflikt mellem arbejde og privatliv og har et dårligere mentalt helbred særligt blandt yngre kvinder i familiedyrspraksis, og det er veterinærsygeplejersker og -elever, der er hårdest ramt.
Som brancheorganisation arbejder DDD løbende på at forbedre nogle af de områder, hvor klinisk dyrlægepraksis ligger dårligere end landsgennemsnittet. Det sker i en dialog med Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, DA og ADO.
Medlemmernes trivsel ligger også Faggruppe Familiedyr meget på sinde, og for anden år i træk holdt faggruppen et vellykket velfærdsseminar i maj måned. Seminaret fokuserede på kommunikation og trivsel i klinisk praksis og lagde op til erfaringsudveksling og bekymringsdeling, så alle kunne blive klogere på hinandens erfaringer.
På programmet var to dygtige og erfarne foredragsholdere; henholdsvis en læge med ekspertise indenfor kommunikation samt en psykolog med viden og erfaring indenfor håndtering af svære situationer i praksis. Begge leverede nogle meget relevante, aktuelle og spændende oplæg. Symposiet var en gensidig dialog, fyldt med genkendelige situationer og resulterede i en værdifuld samling af brugbare råd til implementering både i deltagerens dagligdag og i klinikken.
Deltagerne var opdelt på baggrund af anciennitet, og for de yngre dyrlæger blev dagen afsluttet med to kollegaers egne erfaringer og bump på vejen. Det var to meget modige og hudløst ærlige oplæg omkring det er begå fejl som menneske og som dyrlæge, hvorfor det er uundgåeligt, og hvordan vi kommer videre.
Det var en helt igennem lærerig og spændende dag, hvor fokus blev flyttet over på noget, som vi alle sammen er i og genkender, men som for mange skubbes væk og negligeres i en travl hverdag. Velfærdsseminaret blev evalueret meget positivt og Faggruppe Familiedyr glæder sig allerede til at gentage succesen igen næste år.
For at få et større indblik i grisedyrlægernes trivsel gennemførte Faggruppe Gris sin trivselsundersøgelse i foråret – og den gav et interessant billede af faggruppens tilstand. Undersøgelsen viste, at dyrlægerne trivedes generelt godt i praksis med en tilfredshedsgrad på 8 ud af 10. 95 procent overvejede at fortsætte i praksis.
Dog afslørede undersøgelsen også en udfordring: Fødevarestyrelsens kontrol blev beskrevet som ubehagelig og præget af manglende faglighed, hvilket afskrækkede nogle fra praksis. Faggruppe Gris ønsker at forbedre samarbejdet med Fødevarestyrelsens kontrol og har taget kontakt til veterinærdirektør Charlotte Vilstrup for at adressere problemet. Målet er at højne forståelsen og respekten mellem parterne, så dyrlæger ikke finder kontrollen ubehagelig eller usaglig.
På baggrund af kritikken har DDD været i en god og konstruktiv dialog med Fødevarestyrelsen, hvor Styrelsens kontroller af andre praktiserende dyrlæger også blev vendt og sammen pejlede vi os ind på nogle måder, hvorpå vi kan arbejde videre med problemstillingerne.
Det er vigtigt for DDD at slå fast, at både dyrlæger i Fødevarestyrelsens kontrolenheder og praktiserende dyrlæger skal kunne udøve deres gerning uden frygt for at gå på arbejde og at gensidig respekt og dialog må være vejen frem.
Dyrlægefaget har gennemgået betydningsfulde forandringer i de senere år. Et centralt aspekt er den stigende integration af teknologi og avancerede diagnostiske værktøjer i praksis. Klinisk praksis er i stigende grad afhængige af avanceret medicinsk udstyr, billedteknologi og datadrevne tilgange til at diagnosticere og behandle dyr. Dette har ikke kun forbedret præcisionen og hastigheden af diagnosticering, men har også åbnet døren for mere individualiserede behandlingsmetoder.
Kvægpraksis har svært ved at tiltrække og især fastholde tilstrækkelig arbejdskraft, og derfor har Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr gennem flere år arbejdet målrettet på at få flere kandidater ud fra veterinæruddannelsen, som har lyst til at beskæftige sig med produktionsdyr.
Faggruppen sætter ind flere steder – blandt andet med repræsentanter i interviewpanelerne til optagelse af kvote 2-ansøgere på dyrlægestudiet. Faggruppen er også kommet med indspil til studieplaner, ligesom FK har organiseret en praktikordning, hvor de studerende forud for valg af differentiering får mulighed for at komme i praktik i en kvægpraksis som minimum tre dage med transport betalt af faggruppen og logi betalt af praksis. I foråret fik de studerende også tilbud om at deltage i et kursus i arbejdssikkerhed og i et kursus i scanning i kvægpraksis.
Hestepraksis har ligesom kvægpraksis ligeledes udfordringer med at rekruttere dyrlæger. Faggruppe Heste (FH) er opmærksom på, at der blandt studerende er mange fordomme omkring livet som hestedyrlæge. Af samme årsag holdt VMF og FH en aften for de studerende om livet som hestedyrlæge. Mødet var velbesøgt med mange spørgsmål fra de studerende.
For yngre hestedyrlæger er et godt fagligt netværk til kollegaer vigtigt. For at understøtte både faglighed og netværk afholdte FH et medlemsmøde over 2 dage i foråret 2023.