DDD har sammen med dyrlæger i hele landet kæmpet for, at det skal være muligt at behandle familiekaniner med lægemidler, der ikke har fastsat MRL. Indsatsen lykkedes.

Selvom det ikke skyldes veterinærlægemiddelforordningen (2019/6), blev der alligevel skabt fokus på dyrlægernes (manglende) mulighed for at behandle familiekaniner i overensstemmelse med gældende regler, da forordningen trådte i kraft den 28. januar 2022. Det skyldes ikke mindst en demonstration foran Christiansborg – den trak stor opmærksomhed og fik hul igennem til pressen og flere folketingspolitikere, der fra talerstolen gav udtryk for, at problemet skulle løses.

Udfordringerne skyldes, at kaniner som udgangspunkt betragtes som fødevareproducerende dyr, og dermed kun må behandles med lægemidler, der har fastsat en MRL (maksimalgrænse for restkoncentration).

DDD har derfor bragt problemstillingen på bane i den løbende dialog med Fødevarestyrelsen om reglerne for veterinærlægemidler, givet input om de konkrete udfordringer i praksis og peget på mulige løsninger. Fødevarestyrelsen har samtidig nærstuderet både nationale og EU-regler på området for at finde en endelig juridisk holdbar løsning. Der er dog ikke tale om en løsning, hvor kaniner kan udelukkes permanent fra konsum, som det er tilfældet for heste.

Krav om skriftlig information til dyreejeren

Ifølge § 34 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering mv. af lægemidler til dyr, der trådte i kraft 1. juli 2023, kan dyrlæger nu behandle kaniner, som ikke holdes med henblik på produktion af animalske produkter til konsum, til brug uden for egen husholdning/pelsproduktion, med lægemidler uden fastsat MRL. Dette kræver, at dyrlægen samtidig udleverer skriftlig information til dyreejeren.

Informationen skal opfylde helt specifikke krav, herunder at den udleveres (skriftligt eller elektronisk samme dag) til dyreejeren hver gang, dyrlægen behandler en kanin med lægemidler uden uden MRL.

DDD har udarbejdet en skabelon, der kan anvendes i praksis.

Krav om medicinhåndteringskursus bortfalder for visse dyrehold

Hidtil har det været et krav, at kaninejeren kun måtte indgive lægemidler til sin kanin, hvis ejeren havde gennemgået et medicinhåndteringskursus (medmindre særlige kriterier var opfyldt). Som noget nyt undtages kaninejere, der holder op til 5 voksne kaniner, fra kravet om medicinhåndteringskursus, når kaninerne holdes som familiekaniner og ikke med henblik på produktion af animalske produkter til konsum til anvendelse uden for egen husholdning eller til pelsproduktion.

Kravet om medicinhåndteringskursus bortfalder også for andre typer produktionsdyr, som ikke holdes med henblik på produktion af animalske produkter til konsum til brug uden for egen husholdning, herunder fx op til 5 fjerkræ, 2 kælegrise eller 2 bistader.

Antibiotikareduktion og zinkudfasning

I griseproduktionen er der en fortsat opmærksomhed om behovet for at reducere brugen af antibiotika. Antibiotikareduktion er afgørende for at mindske risikoen for antibiotikaresistens og bevare effektive behandlingsmuligheder for både dyr og mennesker.

Medicinsk zink blev indtil juni 2022 anvendt som et foderadditiv til at forebygge tarmsygdomme hos grise, men er nu 100 procent udfaset som en konsekvens af et EU-forbud.

Der arbejdes fortsat på at finde alternativer til medicinsk zink. Dette inkluderer implementering af bedre hygiejnepraksis, vaccination, ændret fodring og anvendelse af alternative kosttilskud for at opretholde sundheden og produktiviteten af grisene. Målet er at finde bæredygtige løsninger, der balancerer dyrevelfærd, produktionsresultater og miljøbeskyttelse.

Som forventet har zinkstoppet ført til et øget brug af antibiotika mod fravænningsdiarré. Desværre med øget resistensudvikling som konsekvens heraf. 

Grisedyrlæger har øget fokus på vaccinationer mod især diarrélidelser for at reducere behovet for behandling. Derudover vil vi gerne i lighed med resten af EU have nemmere, hurtigere og billigere adgang til autogene vacciner, både mod bakterielle og virologiske sygdomme.

Danmark har netop igangsat historiens mest ambitiøse saneringsplan –

Danmark skal være fri for PRRS indenfor de næste 10 år. Strategien er udarbejdet i tæt samarbejde mellem de centrale aktører; Landbrug & Fødevarer, Danske Svineslagterier, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen.

Indsatsen er et godt skridt på vejen mod et lavere brug af antibiotika. DDD er dog af den overbevisning, at ændrede krav til produktionsformerne nødvendige, hvis antibiotikaforbruget for alvor skal reduceres i griseproduktionen.

»Som forventet har zinkstoppet har ført til et øget brug af antibiotika mod fravænningsdiarré«