Helt som ventet har det seneste år i DA været alt andet end et år på automatpilot. Omskiftelighed har været nøgleordet, og i skrivende stund er meget fortsat oppe i luften - der er et stort arbejde at gøre for både folkevalgte og ansatte, og meget kan endnu gå både skidt og godt. Bestyrelsen er dog overbevist om, at de samlede foreninger under DDD-paraplyen fortsat udgør et frugtbart synergetisk fællesskab og en rigtig stærk enhed. 

Nu er der gået næsten et år, siden vi sidst var samlet til generalforsamling i Nyborg. På det tidspunkt var det helt nyt for både DA og DDD at stå på egne ben efter at have brudt med Pharmadanmark og VLS. Som forventet har det seneste år i DA været alt andet end stillestående. Omskiftelighed har været nøgleordet, og i skrivende stund er der stadig mange usikkerheder. Både de folkevalgte repræsentanter og de ansatte i sekretariatet har en omfattende opgave foran sig, og udfaldet kan gå i både positiv og negativ retning.

Lad det være sagt med det samme: DAs kerneopgave er medlemsrådgivning, først og fremmest ansættelsesretsligt, og her har vi kunnet bevare serviceniveauet og leverancerne trods alle udfordringer – særligt takket være Anja og Ulf i sekretariatet – så stor tak til dem!

I forhold til det politiske og organisatoriske og DAs arbejde for vores branche i det hele taget kan vi dog også se tilbage, gøre status og konstatere, at det ikke er småting, vi har fået udrettet i det forgangne år. Mere om det senere i denne beretning. For lad os hoppe direkte til økonomien og konstatere, at det udsendte regnskab taler sit eget tydelige sprog: Omskifteligheden har kostet penge!

»Omskifteligheden har kostet penge«

Bestyrelsens pt. højeste prioritet er sammen med direktionen at få økonomien i balance. Vi tager det fulde ansvar for det store underskud i 2022, men vi må ærligt og med åbne øjne konstatere, at også 2023 bliver et dyrt år. Som vi fortalte på generalforsamlingen sidste år, så stod vi efter bruddet med VLS i vinteren 2022 i et vadested og skulle træffe en afgørende beslutning for foreningens fremtid og identitet: Skulle vi søge nye samarbejdspartnere i rene erhvervs- og arbejdsgiverforeninger på tværs af brancher, eller skulle vi fortsat dyrke det veterinærfaglige samarbejde og fællesskab sammen med DDD og enhedsforeningen?

Bestyrelsen valgte at satse på sidstnævnte. Fordi vi vurderede, at DA har brug for et tæt samarbejde med DDD og faggrupperne. Veterinærpolitikken er og bliver det vigtigste rammevilkår for virksomhederne i klinisk praksis, og i den sammenhæng taler DDD med troværdighed, saglighed og faglighed og bliver lyttet til af beslutningstagere i en grad, en erhvervsorganisation som vores aldrig ville kunne drømme om.

Ved at satse på enhedsforeningen skaber vi således synergier foreningerne imellem – enhedsforeningens store succes i forhold til den nye røntgenvejledning er et skoleeksempel; mere herom senere. Samtidig giver det DA direkte og stor indflydelse på DDDs politik.

Fællessekretariatet er ved at finde sin form. Efter et ophold på et kontorhotel på Amager er vi landet på den nærmest optimale adresse i Skovbrugshuset på Frederiksberg Campus. Her arbejder direktion og ansatte utrætteligt på at skabe den nye organisation, som bedst muligt kan understøtte foreningernes politiske arbejde og servicere medlemmerne.

Der, hvor det pt. halter mest, er desværre på økonomifunktionen, som i sagens natur er afgørende for enhver organisation. Der mangler medarbejdere, og samtidig har vi konstateret, at foreningerne ikke har medbragt den bedste bagage fra det gamle fællessekretariat på Peter Bangs Vej – hverken i første omgang til VLS eller til det nye »stand-alone sekretariat«. Enhedsforeningens struktur og arbejdsmetoder har været uhørt komplekse, og samtidig konstaterer vi, at der er en overvægt af udokumenterede, manuelle og personafhængige arbejdsprocesser – med et enormt videnstab hen over de to flytninger som konsekvens.

Dermed står vi nu i en situation med et mildt sagt mangelfuldt overblik over økonomien. Både bagudrettet, hvor der kan være en vis uklarhed i forhold til kontering og træk på sekretariatet og dermed om fordeling af udgifter mellem samarbejdspartnerne, og hvor vi generelt må kigge meget langt efter budgetopfølgninger, kvartals- og halvårsregnskaber. Men også fremadrettet, hvor budgetlægning er meget vanskelig, planlægning nærmest umulig, og hvor vi reelt endnu ikke ved, om fællessekretariatet i længden er økonomisk bæredygtigt. Dette er naturligvis uholdbart og sætter os som folkevalgte med bestyrelsesansvar i en yderst penibel situation.

Direktionens hovedopgave og de folkevalgtes hovedfokus i de kommende måneder skal således være at få en funktionel økonomifunktion i drift og at få skabt et økonomisk overblik.

I forhold til de netop aflagte årsregnskaber er de økonomiansvarlige i DA, ADO, DDD samt faggrupperne gået til opgaven i meget store sko, med en høj grad af pragmatisme og helt uden at være nøjeregnende foreningerne imellem. Tak til alle for det – ellers var regnskaberne ikke nået i mål.

»Vi tror fortsat på »projekt enhedsforening«, og vi bliver ved med at kæmpe for at få det til at lykkes«

Naturligvis skal man altid have en plan B, og det har DAs bestyrelse således også. Vi tror fortsat på »projekt enhedsforening«, og vi bliver ved med at kæmpe for at få det til at lykkes. Men viser fremtiden alligevel, at det ikke lader sig gøre – at det fx ikke er muligt at gøre økonomien bæredygtig i så lille et fællessekretariat – ja så er det vores pligt som bestyrelse for DA at varetage DAs interesser – også selvom det måtte kræve ubehagelige og drastiske beslutninger. Da er vi naturligvis nødt til at tage konsekvensen og søge nye partnere.

Af samme grund forfægter DA ufravigeligt det synspunkt, at der ikke skal foretages større, bindende investeringer i fællessekretariatet, før der er skabt et fuldstændigt overblik over fremtidens økonomi – før vi har vished for, at projektet er bæredygtigt.

Og det er ikke små investeringer, der udestår, når sekretariatet skal op at køre og rustes til fremtiden. Særligt på IT-området venter store udgifter. Og heri ligger også en del af forklaringen på både de pressede budgetter og på nogle af de utidssvarende arbejdsprocesser i administrationen: Det digitale setup er ganske enkelt ikke blevet vedligeholdt i mange år! Særligt medlemssystem, økonomifunktion og medlemsfunktionaliteterne på hjemmesiden er håbløst forældede og står foran udskiftning. Så der ligger nogle store udgifter her og nu, men de må til en vis grad siges at udtrykke penge, som måske er blevet sparet lidt for længe. Og forhåbentlig kan vi længere fremme imødese en periode, hvor udgifterne er afholdt, og frugterne kan høstes – i kraft af smidigere systemer og dermed effektiviserede arbejdsgange.

I skrivende stund har de tre foreningsformænd i fællessekretariatet (DDD, DA, ADO) givet håndslag på, at vi sætter os sammen og gennemgår alle større aktiviteter og udgiftsposter i fællessekretariatet og enhedsforeningen med kritiske briller. Hvad kan undværes, hvad kan der skæres ned på, og hvem skal betale for hvad? DAs bestyrelse går ind i dette arbejde med en utvetydig holdning om, at den eller de foreninger, som ønsker at bevare en given aktivitet, også må betale for den. Og de aktiviteter, som ingen vil betale, må skæres væk.

Alle parter i et arbejdskollektiv skal naturligvis have råd til at være med. Vi er således afhængige af, at også ADO, DDD og til sin tid VeL får økonomien i balance. Det kommer under ingen omstændigheder på tale, at arbejdsgivere igen er med til at betale for fagforeningsaktiviteter – det sted har vi været i en tidligere version af enhedsforeningen. Så det er en kabale med mange variable, vi skal have til at gå op.

Sammenfattet med andre ord: DA kommer fremover udelukkende til at finansiere aktiviteter, som er værdiskabende for DAs medlemsvirksomheder!

Når så alle disse pessimistiske ord er skrevet om den økonomiske situation, er det vigtigt, at det ikke bliver en ren undergangsfortælling. I forbindelse med sonderingen af DAs muligheder efter opløsningen af VLS talte vi som sagt med andre potentielle partnere. Og det må bare konstateres, at der ikke nødvendigvis er penge at spare ved at flytte til en større arbejdsgiverorganisation i forhold til at satse på det fællessekretariat med DDD og ADO, som vi har valgt. Så det handler måske også om at se realistisk på, hvad det i virkeligheden koster - og må koste - at levere den service til medlemsvirksomhederne, som efterspørges. Dette er en dialog og forventningsafstemning, som virksomhederne og bestyrelsen løbende skal huske at tage med hinanden.

Bestyrelsen lægger for 2024 op til en mindre stigning i kontingenterne – undtaget dog virksomheder uden ansatte, hvor vi lægger op til nedsat kontingent, hvilket der redegøres for senere i denne beretning. Stigningerne skal ses i lyset af dels sekretariatets økonomiske situation, dels af prisudviklingen i samfundet generelt. Men nok så væsentligt skal de også holdes op imod historikken: Fra og med budgetåret 2017 er kontingenterne kun gået en vej: nedad – undtaget dog en mindre stigning i 2021. Det betyder, at selv med de stigninger, bestyrelsen foreslår nu, vil betalingen for alle trin på kontingenttrappen i 2024 være mærkbart lavere end de tilsvarende trin i 2016! Så mere sort er den økonomiske virkelighed i skrivende stund altså heller ikke!

Vi gentager: DAs kerneopgave er medlemsrådgivningen, og den siddende bestyrelse garanterer hermed, at vi ikke kommer til at gå på kompromis med den service!

Ny røntgenvejledning

Som nævnt viste enhedsforeningen i den grad sit værd i det politiske arbejde med den nye røntgenvejledning, som Sundhedsstyrelsen udsendte den 29. marts. Med den kunne vi kort sagt ånde lettet op, da der ellers fra start var lagt i ovnen til, at vores diagnostiske muligheder ville blive begrænset ganske betragteligt. Veterinærsygeplejerskernes fagforening og et spektrum af Folketingets partier med Enhedslisten i front havde allieret sig om at stramme brugen af røntgen betragteligt. Desværre motiveret af symbolpolitik og markedsføring af fagforeningen mere end reel faglighed.

I enhedsforeningens smukkeste ånd gjorde DA i denne sag fælles front med faggrupperne i DDD og Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) og slog – i øvrigt også sammen med sagkundskaben på Københavns Universitet – et hårdt fælles slag for fag- og saglighed i lovarbejdet. Det bar frugt - den opdaterede vejledning endte med at fokusere på gode vaner, som vi i forvejen kender, og som branchen generelt allerede følger. Ubegrundede restriktioner ville være til skade for både patienter og virksomheder og til gene for det veterinære personale, uden at have nogen reel arbejdsmiljømæssig betydning. En stor tak skal lyde til Karin Melsen i DDD-sekretariatet for god projektledelse og utrætteligt benarbejde, samt til DDD, faggrupper og ADO for et frugtbart samarbejde.

Den nye veterinæruddannelse i Foulum

Enhedsforeningen har også haft fuldstændig styr på rollefordelingen under drøftelserne med Århus Universitet om den nye veterinæruddannelse i Foulum. DDD er den naturlige partner, når uddannelsens faglige indhold drøftes, mens DA står på vegne af klinisk praksis for forhandlingerne om den distribuerede model for den kliniske undervisning. Modellen indebærer, at der ikke oprettes universitetshospitaler i Foulum, men i stedet skal de studerende have den praktisk kliniske del af deres uddannelse rundt i private virksomheder inden for klinisk praksis.

»Det er os magtpåliggende, at undervisningen skal være et forretningsområde for virksomhederne«

DA opfordrer medlemsvirksomhederne til at byde ind på opgaven, men det er os magtpåliggende, at undervisningen skal være et forretningsområde for virksomhederne. Dette skal bidrage til indtjening på lige fod med andet veterinært arbejde. Derfor pågår der forhandlinger med Århus Universitet om en rammeaftale. Der går flere år, inden de første studerende skal i praktik, men universitetet skal have modellen på plads, før de kan optage de første studerende på uddannelsen.

Når den nye uddannelse er fuldt implementeret, skal 100 studerende årligt i praktik. Dette er ikke nogen lille opgave, der venter, og derfor heller ikke noget lille beløb, der forhandles om.

Praktikanter vil fortsat komme fra Københavns Universitet i samme omfang, som vi kender det i dag. DA opsagde dog samarbejdsaftalen om praktikanter tidligere på året, da forsikringsforholdene for de studerende i praktik ikke var ordentligt håndteret. Hvis en studerende skulle blive udsat for en arbejdsskade, ville det belaste DAs kollektive arbejdsskadeforsikring, og det kan vi ikke acceptere. I samarbejde med vores forsikringsmægler har vi nu fundet en mulig løsning på dette problem. Derfor vil vi til efteråret indkalde KU til forhandlinger om en ny praktikantaftale. Den samme forsikringsmodel vil i øvrigt kunne anvendes i aftalen med Foulum.

Forhandling af forsikringer

Forsikringsarbejdet har generelt fyldt en del i det forgangne år. For år tilbage tog Faggruppe Heste initiativ til at etablere et aftalegrundlag for ansvarsbegrænsning ved handelsundersøgelse af heste. Dette initiativ blev implementeret i den kollektive erhvervs- og produktansvarsforsikring i policen for 2022, med en overgangsordning indtil 30. juni. Målet var entydigt at beskytte kollektivet for en del af de mange erstatningssager, som typisk har belastet den kollektive ansvarsforsikring betragteligt.

Efterfølgende forhandlede vi med Topdanmark og fik indført et dispensationsudvalg, som kan dispensere, så forsikringen alligevel skal dække, hvis en dyrlæge uforvarende kommer i klemme i de nye regler. Udvalget har i 2023 behandlet de første sager, og generelt ser det ud til, at de nye bestemmelser fungerer godt. De synes at have en gavnlig effekt på skadesstatistikken.

I den kommende tid vil vi også undersøge mulighederne for ansvarsbegrænsning i andre praksisgrene, især inden for produktionsdyr. Målet er at give dyrlægevirksomhederne mulighed for at begrænse deres ansvar overfor kunderne, så det svarer til de maksimale dækninger på forsikringerne. Vi vil invitere de relevante faggrupper til at deltage i dette arbejde.

Ultimo august forhandler vi med Topdanmark om fornyelse af erhvervs- og produktansvarsforsikringen. Vores udgangspunkt er, at præmierne i gennemsnit skal sænkes på grund af vores meget positive skadesstatistik. Samtidig vil vi dog se nærmere på tariferingen mellem de enkelte praksisgrene, da der over tid har været en betydelig skævvridning i de forskellige præmier.

Dette betyder, at nogle af vores medlemsvirksomheder forhåbentlig vil opleve faldende præmier ved årsskiftet, mens andre må forvente en stigning. Bestyrelsens holdning er, at hver praksisgren skal betale en præmie, som står i forhold til den risiko, de påtager sig. Dermed sikrer vi, at forsikringsudgiften sendes direkte videre til kunderne og ikke til kollektivet, hvor regningen betales af andre dyrlægevirksomheder.

I samarbejde med vores forsikringsmægler ser vi i øjeblikket på forskellige modeller for denne justering, og vi håber at kunne dele flere detaljer på vores generalforsamling den 7. oktober.

Ved udløbet af en treårig aftaleperiode har vi opsagt den kollektive arbejdsskadeforsikring pr. 31. december 2023 hos Dansk Arbejdsskadeforsikring. Sammen med vores forsikringsmægler undersøger vi nu, hvad der skal ske herefter. Enten vil forsikringen blive genforhandlet med samme udbyder, eller også vil vi overveje at flytte den til et andet selskab, fx Topdanmark. Der er også mulighed for at gennemføre en egentlig udbudsproces.

Samtidig går det godt med de frivillige erhvervsforsikringer, hvor mægleren WTW i skrivende stund har mandat fra +250 medlemsvirksomheder. Efter opfordring fra bestyrelsen arbejder mægleren på at udvikle et par nye produkter, som vi gerne vil kunne tilbyde vores medlemmer.

Vedtægtsændringer på vej

På den kommende generalforsamling skal vi stemme om bestyrelsens forslag til fornyede vedtægter for arbejdsgiverforeningen. I løbet af det seneste år har vi arbejdet indgående med forslaget.

For det første understreger de nye vedtægter, at DA er medlemsvirksomhedernes forening, med fokus på virksomhederne – der spænder fra enmandspraksis til de store kæder. Vi slår fast, at DAs generalforsamling er foreningens øverste myndighed. Det betyder, at arbejdsgiverforeningen fremadrettet hverken reelt eller formelt er underlagt DDD, hverken hovedbestyrelsen eller DDDs generalforsamling.

Den moderne ejerstruktur i praksis nødvendiggør denne ændring, da et stigende antal af DAs medlemsvirksomheder ejes af eksempelvis veterinærsygeplejersker og kapitalejere. Disse har naturligvis ingen indflydelse i DDD, hvorimod deres ansatte dyrlæger er medlemmer med stemmeret. Samtidig falder antallet af dyrlæger, der ejer praksis, så arbejdsgiverne kommer hurtigt i mindretal på DDDs generalforsamling.

Dette indebærer også, at enhedsforeningen og fællessekretariatet fremover vil være et ligeværdigt samarbejde mellem fire selvstændige foreninger: DA, DDD, ADO samt VeL, som vi forventer at byde officielt velkommen efter årsmødet.

»Virksomhedsmedlemskabet vil i fremtiden være det eneste medlemskab«

Virksomhedsmedlemskabet vil i fremtiden være det eneste medlemskab, i modsætning til i dag, hvor der også eksisterer personlige medlemskaber af DA. Bestyrelsen ønsker at afskaffe sidstnævnte, da DA rådgiver virksomheder og ikke enkeltpersoner. Både ejerdyrlæger og ansatte ledere kan stadig søge rådgivning i DA og deltage i generalforsamlingen som repræsentanter for deres virksomhed – så langt de fleste vil derfor slet ikke opleve nogen ændringer.

Forslaget til nye vedtægter skal gerne understrege endnu tydeligere, at DA altid tager virksomhedernes parti. Heldigvis er timingen optimal, da DDD-familien samtidig lancerer den nye fagforening for veterinære ledere, VeL, hvor ansatte med ledelsesansvar netop kan søge rådgivning om deres egne forhold. Samtidig kan man på virksomhedens vegne fortsat søge rådgivning i DA om håndtering af øvrigt personale og andre emner.

Vi lægger op til en vis grad af mindretalsbeskyttelse i foreningen ved at begrænse enkeltmedlemmers stemmevægt til højst 10 %. Dette betyder ikke, at nogen medlemmer får reduceret deres nuværende indflydelse. Det sikrer derimod, at intet enkeltmedlem kan opnå en dominerende position i foreningen i fremtiden.

Endelig ønsker vi også at udvide medlemskredsen. Bestyrelsens forslag lægger op til, at mange flere typer virksomheder end klinisk praksis kan blive medlemmer.

Nøgleordene i forslaget til ændrede vedtægter er således virksomhedsmedlemskab, mindretalsbeskyttelse, DA som uafhængig, selvstændig forening samt bredere medlemsskare. Bestyrelsen opfordrer dog alle til at læse forslaget grundigt, og vi håber naturligvis på opbakning på generalforsamlingen, så de nye vedtægter kan blive gennemført.

Medlemsvirksomheder uden ansat personale

Netop enmandspraksis vil vi slå et slag for i den kommende tid. For det første ønsker vi, at medlemsvirksomheder uden ansat personale skal have nedsat kontingent.

Dette skyldes, at rådgivning om ansættelsesforhold typisk udgør den mest ressourcekrævende del af foreningen, og en enmandspraksis drager naturligvis ikke nytte af denne type rådgivning.

Samtidig åbner vi op for, at også »deltidsselvstændige« dyrlæger fremover kan blive virksomhedsmedlemmer af DA, uanset om deres primære beskæftigelse fx er en offentlig ansættelse inden for ADOs område.

Fra tidligere tider har der været dispensation i forhold til de kollektive forsikringsordninger, således at ADO-medlemmer, der sideløbende med deres arbejde drev virksomhed på deltid, kunne få adgang til DAs kollektive forsikringer. Hvis de nye vedtægter gennemføres, vil DA-medlemskab blive en forudsætning, og ikke-medlemmer vil blive varslet ud af ordningerne ved årsskiftet.

På den anden side har der været en række medlemmer, der ikke har benyttet de obligatoriske, kollektive forsikringsordninger. Her vil vi fremover stramme op og få alle medlemmer med på ordningerne.

Lønstatistikken er blevet et bedre redskab

DA lancerede i begyndelsen af 2023 en markant forbedring af lønstatistikken, som vi fremover udarbejder i samarbejde med ADO og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening (VF). Samtidig har vi synkroniseret dataindsamlingen for ansatte dyrlæger, veterinærsygeplejersker og andet personale, så det hele gøres i èn arbejdsgang og på samme tidspunkt, i modsætning til tidligere hvor det blev gjort to separate gange om året. Udover den åbenlyse fordel ved mindre besvær for medlemsvirksomhederne og sekretariatet, er den store gevinst, at vi har valide og blåstemplede tal at gå ud fra ved overenskomstforhandlingerne. Når forhandlingsparterne har samarbejdet om en fælles statistik, skal vi ikke diskutere, hvem der sidder med de mest valide tal.

»DA står med en meget god sag, og vi imødeser derfor voldgiften med sindsro«

Formentlig medio november venter der os endnu en faglig voldgift, hvor DA er indklaget af VF. Uenigheden går på aflønning af vagtsygeplejersker om natten. Sekretariatet, bestyrelsen og vores eksterne advokat vurderer, at DA står med en meget god sag, og vi imødeser derfor voldgiften med sindsro.

Uddannelseskontrakter til længerevarende uddannelser

DA har kontraktparadigmer, som vi anbefaler medlemmerne at bruge, når de sender medarbejdere på længerevarende og omkostningsfuld efteruddannelse. Dog oplever virksomheder ofte, at fagforeningerne rådgiver de ansatte til ikke at indgå disse aftaler. Som følge heraf har bestyrelsen og sekretariatet, på opfordring fra flere medlemmer, forsøgt at forhandle med i første omgang VF med henblik på at udvikle paradigmer, som fagforeningen forinden kunne acceptere.

Desværre har drøftelserne ikke båret frugt. Parterne har stærkt modstridende interesser og har ikke formået at finde fælles fodslag. Lignende drøftelser er endnu ikke indledt med ADO.

Som en konsekvens heraf vil DA-sekretariatet fortsat rådgive medlemsvirksomhederne ensidigt. Det er værd at understrege, at virksomheden, som betaler for uddannelsen, naturligvis har ret til at fastsætte vilkårene. Dette betyder, at det i sidste ende vil være et »take it or leave it«-tilbud for den ansatte – og naturligvis under forudsætning af at de gældende overenskomster overholdes.

Ansættelseskontrakt for eksterne vagtdyrlæger

Branchen efterspørger i stigende omfang en model med eksterne dyrlæger i vagttjenesten, som ikke er fastansat i den pågældende praksis. Brugen af selvstændige indlejede dyrlæger, underleverandører eller konsulenter kan dog i visse tilfælde give anledning til udfordringer. Ansættelseskontrakter for ad hoc-vagtarbejde kan også potentielt komme i konflikt med den eksisterende overenskomst med ADO.

DA har derfor kontaktet ADO og lagt op til at finde fælles fodslag om en ren vagtansættelse – med tydelig inspiration fra A-kontrakten, men altså uden dagligt normalarbejde som en del af ansættelsen. Vi forventer, at parterne kan finde hinanden på dette område; hvis ikke før, så senest ved overenskomstfornyelsen i 2024.

Nødslagtning og kødkontrol

Igennem efterhånden nogle år har DA trukket tov med Fødevarestyrelsen (FVST) om honorering for praktiserende dyrlægers arbejde med kødkontrol. Konflikten omfatter både nødslagtning af tilskadekomne dyr og antemortem-syn af svært håndterbare kreaturer og kødkontrolarbejde på mindre slagtehuse.

FVST har det synspunkt, at dyrlægerne arbejder for dem som lønmodtagere på timeløn, hvorimod DA ubetinget er af den opfattelse, at der både skal betales for dyrlægens timeløn, men også et passende overhead til dyrlægevirksomheden.

Fødevarestyrelsen har ret til at ansætte så mange dyrlæger som de ønsker og har mulighed for på timelønsbasis – den del er noget, de må forhandle med ADO om. Men når det kommer til dyrlægevirksomheder, der skal hjælpe styrelsen med at udfylde huller og løse opgaver, er vi at betragte som underleverandører eller eksterne konsulenter. I sådanne tilfælde bør vi selvfølgelig honoreres på en passende og tidssvarende måde, der afspejler det arbejde, vi udfører.

I 2021 lykkedes det os at indgå en aftale vedrørende nødslagtningerne, mens spørgsmålet om slagtehusene stadig var uløst. I mellemtiden har FVST truet med at opsige nødslagtningsaftalen til genforhandling, hvilket i høj grad bringer os tilbage til udgangspunktet. DA kæmper ufortrødent videre, og bestyrelsen og sekretariatet vil meget gerne i kontakt med dyrlæger, som lejlighedsvis arbejder i kødkontrollen.

Stor tak til bestyrelsessuppleant Steen Bo Larsen, som er tovholder i denne vigtige sag.

DA kursusrækker i ledelse og praksisøkonomi

Efter at DAs kursusvirksomhed i nogen tid har ligget stille, har vi fra efteråret 2022 genoptaget kursusvirksomheden. Der har været afholdt to kursusrækker i henholdsvis personaleledelse og praksisøkonomi med meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Begge kursusrækker udbydes igen i den kommende sæson med mindre justeringer baseret på deltagernes feedback. Tak til Lån & Spar Bank, som er vores kommercielle partner på kurserne.

Øvrige indsatsområder

Praksisanalysen

Den årlige praksisanalyse har efterhånden udviklet sig til DAs smertensbarn. Som værktøj for branchen og for bestyrelsen er undersøgelsen uhyre vigtig, men omvendt er analysen i dens nuværende form vanskelig at elske; både på grund af en omstændelig svarprocedure, men også fordi outputtet lader meget tilbage at ønske. Bestyrelsen arbejder løbende på et nyt koncept, men indtil videre har vi ikke haft nogen succes hos de mulige partnere, vi har opsøgt med henblik på samarbejde om udvikling af en ny praksisanalyse. Bestyrelsen har derfor helt undtagelsesvist besluttet, at praksisanalysen i år holder pause.

Arbejdsmiljø

Branchevejledningerne om arbejdsmiljø er blevet opdateret og er i øvrigt blevet samlet i én samlet udgivelse, som fremover favner både familiedyrspraksis, heste- og kvægpraksis. Vejledningen udgives af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA), som ligger under arbejdstilsynet med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Som arbejdsgiverrepræsentant har DA deltaget meget aktivt i dette arbejde, og vejledningens endelige udkast er i skrivende stund netop sendt i høring hos parterne og vil formentlig først på efteråret blive godkendt af Arbejdstilsynet.

DFU

Det Faglige Udvalg for Veterinærsygepleje (DFU) arbejder videre som vanligt. DA er repræsenteret ved Lars Bloch (udvalgsformand) og Lene Trier. Udvalget har i det forgangne år i samråd med fagskolen og Undervisningsministeriet valgt at nedlægge uddannelsen som veterinær sygehjælper. Uddannelsen blev oftest brugt som »afstigningsmulighed« for VSP-elever, der af forskellige årsager ikke var i stand til at gennemføre hele uddannelsen. Skolen og udvalget er dog sammen blevet enige om, at tiden er løbet fra behovet for den veterinære sygehjælperuddannelse.

Dyrenes Beskyttelse

Samarbejdsaftalen med Dyrenes Beskyttelse (DB) blev genforhandlet i november og er således forlænget for 2023 og 2024. Der er ingen væsentlige indholdsændringer i aftalen, men der er enighed om, at indhentning af tro- og loveerklæringer fra borgere, som indleverer tilskadekomne og herreløse katte på aftalen, egentlig ikke er praksis’, men DBs problem. Der arbejdes således på en app-løsning, hvor DB effektivt kan indhente erklæringerne uden dyrlægernes mellemkomst.

Revidering af Dyrlægeloven

Dyrlægeloven har været til revision først og fremmest for at muliggøre autorisation af kommende cand.med.vet. fra Aarhus Universitet. DA benyttede høringsfasen til at gøre indsigelse mod praktiserende dyrlægers »værnepligt« i det veterinære beredskab og den tilknyttede honorering.

Dyrlægevirksomhederne er selvfølgelig villige til at deltage i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme og er normalt parate til at prioritere dette i kritiske situationer. Ikke desto mindre er beredskabet et offentligt anliggende, og staten bør selv være ansvarlig for at skaffe den nødvendige kapacitet, enten gennem ansættelse af personale eller ved at indgå kontrakter med eksterne underleverandører.

Her er DA-virksomhederne oplagte spillere, men i dagens Danmark har det absolut ingen rimelighed, at virksomhederne skal lide store driftstab, fordi vores ansatte eller for den sags skyld praksisejerne kommanderes af huse på et borgerligt ombud. I sidste ende er smitsomme sygdomme fødevareerhvervenes og ikke praksissektorens problem, og det skriger således til himlen, at praktiserende dyrlæger skal arbejde ufrivilligt, og at dyrlægevirksomhederne i sidste ende skal samle regningen op. I første omgang er lovgiverne kun interesserede i paragraffer, som har med autorisationen at gøre, men DA har hermed luftet synspunktet første gang, og vi gentager det, så ofte lejligheden byder sig.

Nyt kontrolgebyr

Samme mangel på logik gør sig gældende i forhold til et nyt kontrolgebyr, som Fødevarestyrelsen vil pålægge praktiserende dyrlæger, der arbejder med produktionsdyr. Gebyret skal finansiere kontrollen af, hvorvidt dyrlæger lever op til deres ansvar i forhold til anmeldepligtige sygdomme. Her argumenterer DA for, at anmeldepligten er et samfundstjenligt borgerligt ombud, og ikke noget som dyrlægerne påtager sig for deres egen skyld - eller for den sags skyld noget, der tjenes penge på. Derfor virker det absurd, at kontrollen skal finansieres af brugerne. I øjeblikket er vi i færd med at færdiggøre vores høringssvar, hvor vi endnu en gang protesterer mod dette gebyr.

Dyreforsikringsselskaber

DA har lovet faggrupperne at sætte sig i spidsen for en arbejdsgruppe, som skal beskæftige sig med samarbejdet mellem dyrlægevirksomhederne og dyreforsikringsselskaberne. Selskaberne efterspørger i stigende grad mere detaljerede og hyppige journaloplysninger fra dyrlæger, der udfører behandlinger. Dette rejser en række etiske, forretningsmæssige og juridiske spørgsmål, og DA ser det som sin opgave at sikre ordnede forhold for samarbejdet og at rådgive medlemmerne grundigt om ret og pligt. Det er især vigtigt at få forsikringsselskaberne til at forstå, at de ikke kan pålægge virksomhederne ekstra administrativt arbejde uden at tilbyde passende kompensation. Denne kompensation bør enten komme fra selskaberne selv eller fra forsikringstagerne. Arbejdet forventes at starte enten sidst i 2023 eller tidligt i 2024.

Den kommende tid

I løbet af foråret og sommeren har DAs sekretariat manglet en medarbejder, men på trods af dette er serviceniveauet blevet opretholdt. Det har krævet prioriteringer, og bestyrelsen har tilstræbt, at det i hvert fald ikke skulle gå ud over medlemsbetjeningen. Alligevel har både de to medarbejdere i sekretariatet og direktør Joakim måttet yde en kæmpe indsats for at få enderne til at nå sammen, og det skylder vi dem tak for. Det er således med stor glæde, vi kan fortælle, at der er rekrutteret en ny juridisk medarbejder, som vil være tiltrådt, når vi mødes til generalforsamlingen – til en stilling, der ligesom sin forgænger vil blive delt 50/50 som både juridisk konsulent i DA og stabsjurist i fællessekretariatet.

I det kommende år vil der uden tvivl være rigeligt at tage fat på både for sekretariatet og de folkevalgte. De mange aktiviteter, som er blevet beskrevet, vil fortsætte, og lige så mange nye kommer utvivlsomt til. Når vinteren nærmer sig, vil vi gå i gang med overenskomstforhandlinger, først med de ansatte dyrlæger og senere med veterinærsygeplejerskerne.

Sekretariatet skal tilpasses og fungere til alles tilfredshed, og vi skal etablere et godt og vedvarende samarbejde med VeL – først og fremmest om roller og forhold for de VeL-medlemmer, som arbejder i DAs medlemsvirksomheder.

Den udvidede enhedsforening skal arbejde på at etablere sin identitet og klarlægge rollefordelingen, så alle fire foreninger kan føle sig hjemme inden for familien. DAs nye vedtægter er et stort skridt på denne vej, men vi skal også hele tiden genbesøge enhedsforeningens grundfortælling. Her er det vigtigt at huske på, at DA er en arbejdsgiverforening, ADO og VeL er fagforeninger, og DDD er en veterinærfaglig forening, som ved og mener en masse om det veterinære og i den rolle arbejder for alle dyrlægers interesser. DDD skal til gengæld være værdineutral omkring arbejdsmarkedspolitikken – i respekt for, at der er både lønmodtagere og arbejdsgivere i foreningens medlemsskare, og at der i enhedsforeningen er foreninger med modsatrettede interesser.

Også fremover vil DAs bestyrelse og sekretariat arbejde målrettet på at sikre, at enhedsforeningens eksterne image afspejler og respekterer denne sammensætning af forskellige foreninger. Dette kan omfatte aspekter som udtrykket på enhedsforeningens fælles hjemmeside, samt hvem der udtaler sig om hvilke emner i både sociale og traditionelle medier.

Til gengæld er vi i bestyrelsen overbeviste om, at hvis alle fire foreninger er bevidste om egne roller og hinandens værdier, vil vi også i fremtiden sammen udgøre et frugtbart synergistisk fællesskab og en stærk enhed.